Begravelse

Når en af dine kære dør, er der mange ting, du skal tage stilling til som pårørende. Du skal tage stilling til en lang række spørgsmål, og du skal ordne en masse praktiske ting. De fleste vælger derfor at kontakte en bedemand for at få hjælp. Almindeligvis foretrækker de fleste at lade en bedemand ordne papirerne i forbindelse med dødsfald, men man er altid velkommen til at kontakte Personregistrering Syd, der gerne hjælper med vejledning og besvarer spørgsmål (skaade.sogn@km.dk eller 87 33 44 72).

Betingelsen for at man kan blive bisat/begravet fra Frederikskirken er, at afdøde havde bopæl i sognet eller havde en klar tilknytning til Skåde Sogn.

Køb af gravsted med videre skal aftales med kirkegårdssekretær Josef Pedersen (jfp@km.dk eller 86 14 07 27).