Du er her: 

Messehagler

De liturgiske farver

”Se min kjole, den er rød som rosen, grøn som græsset, hvid som sneen...” lyder det i en kendt børnesang. Det samme kunne siges om præstens kjole eller rettere om messehagelen, som præsten ifører sig i forbindelse med altergangen. Farven afhænger af et bestemt system, idet de fire liturgiske farver hører til bestemte dage i kirkeåret.

Knyttet til bestemte dage

Ligesom der til hver af kirkeårets søn- og helligdage hører bestemte tekster, som præsten skal læse op og prædike over, knytter også de før omtalte liturgiske farver sig til bestemte dage. Ikke vilkårligt, men efter et system, der har med dagens tema at gøre, for farvernes symbolske betydning bestemmer, hvilken dag, de hører til.

Farvernes betydning

- Hvid symboliserer fest, glæde, renhed og lys og hører til juledag og påskedag.
- Rød symboliserer ild, blod og kærlighed og hører til pinse (”tunger som af ild viste sig for dem”, Apostlenes Gerninger 2,3) og 2. juledag/Sct. Stefansdag (Sct. Stefan var den første kristne martyr).
- Grøn symboliser håb og vækst og hører til i helligtrekongers- og trinitatistiden, hvor teksterne omhandler Jesu opvækst og det at vokse i troen.
- Violet symboliser anger og bod og hører til i vente- og forberedelsestiden op til jul og påske i form af advents- og fastetiden.

Ingen farve Langfredag

Der er dog en enkelt dag i kirkeåret, som er ”farveløs”: langfredag. Denne triste dag tager præsten ikke den kulørte messehagel på, men nøjes med sin sorte præstekjole. For at illustrere dagens dystre indhold, er der i øvrigt heller ikke hverken lys eller blomster på alteret.

Frederikskirkens messehagler

Kirken har fire traditionelle messehagler. Den røde blev i 1963 vævet af Ester Bové Reintoft og var en gave sognebarn Emil Thomsen. Den hvide, grønne og violette er vævet af Kirsten og John Becker (1965-67).

Messehagler