Frederiksgården

sognegaard sogneg.trappe

Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950erne og -60erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde.
Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug.
Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter.
Frederiksgården bliver flittigt brugt i ugens løb - se blot de mange aktivitetstilbud på siderne her.

Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

Alex_taeppe



Frederikskirken • Hørhavevej 3 • 8270 Højbjerg / Kirkekontor • Højmarkvej 47 • 8270 Højbjerg