Viet ved kongebrev?
Kongebreve er mest kendt som den dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for ægteskab formelt ikke er opfyldt. Efter Danske Lov fra 1683 skulle manden være mindst 20 år og kvinden 16. I vores arkiv ligger der flere kongebreve, som nu er i fare for at blive makuleret. Er du/I viet i Frederikskirken før 1987, og er der udstedt et kongebrev ved vielsen, har du/I mulighed for at få det udleveret ved henvendelse til kirkekontoret senest den 1. november.